Beboerrådgivning på Skjoldhøjkollegiet

Du kan bruge din beboerrådgiver til at få hjælp med praktiske emner, der relaterer sig til studie- og boligforhold og jeg kan også hjælpe dig med at tage hånd om dine personlige udfordringer. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis der opstår problemer eller konflikter på din opgang.

Jeg vil som rådgiver støtte op om jeres frivillig kultur, foreninger og det sociale liv på Skjoldhøj ligesåvel som jeg kan støtte dig gennem personlige samtaler. Jeg håber, at du vil se mig som en person du kan betro dig til og som vil hjælpe dig med livets store og små spørgsmål. Jeg har desuden tavshedspligt, så alt hvad vi snakker om forbliver mellem os.

Du kan bl.a. benytte beboerrådgivningen til:

  • At få en snak hvis du er i tvivl om dit studie, oplever dig stresset, har svært ved at få en struktur og et overblik eller andet. 

  • At få hjælp til at løse konflikter med andre beboere

  • At blive vejledt om praktiske forhold på kollegiet såsom de eksisterende aktivitetstilbud og foreninger eller hvordan du selv kan starte en ny

  • At få overblik over din økonomi og styr på evt. gæld

  • At få hjælp til at blive afklaret omkring studie, praktik eller fremtidige jobmuligheder m

  • At få personlige samtaler om de ting som kan være svære i livet

Skriv eller ring til mig for at lave en aftale. Jeg har både mulighed for at afholde samtaler i dags, eftermiddags, - og aftentimer.  

Med venlig hilsen

Maja Bjerg
E-mail: skjbeboerraadgiver@kollegiekontoret.dk
Telefon: 51 71 83 94 Kontor: No 50A (under opgang 50)
Kontortid: Mandag - Torsdag

 

 

 

Øvrig rådgivning (også døgnåbent)

Livslinien – telefon 70 20 12 01
Livslinien er en anonym telefonrådgivning samt netrådgivning for bl.a. mennesker med selvmordstanker, pårørende og efterladte. De har åbent hver dag fra kl. 11.00-4.00.

Psykiatrisk Rådgivningstelefon: 78 47 04 70
Tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende.

Det opsøgende team: 87 13 36 86
Teamet opsøger og hjælper dagligt mennesker i Aarhus kommune 8.30 – 16.00

Psykiatrifonden – telefonrådgivning 39 25 25 25
Information og hjælp – Personligt og anonymt. Mandag til fredag kl. 11-23.
Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-19.

Startlinien – telefon 35 36 26 00
Rådgivningslinien som har åbent hver dag mellem kl.16 og 23.

Sjælesorg – på nettet
Tilbyder en gratis fortrolig chat mandag til torsdag kl. 13.00 – 17.00 og kl. 19.00 – 22.30.

TVÆRS-netrådgivningen
Unge kan henvende sig til TVÆRS-panelet og modtage netrådgivning.

Rådgivningen børn, unge og sorg – telefon 70 26 67 66
Børn, Unge & Sorg er en gratis rådgivning for børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Telefontid i hverdagene fra 9-15.

Børns vilkårs børnetelefon – telefon 116 111
Børn og unge kan ringe til børnetelefonen alle dage fra kl. 11-23.

Headspace
For børn og unge mellem 12 og 25 år er headspace er et sted, hvor du kan tale med nogen om alle problemer og spørgsmål. Du kan ringe, maile eller lægge vejen forbi dit nærmeste center og få en samtale.

Depressionslinien – telefonrådgivning 33 12 47 74
Tilbuddet gælder både deprimerede og pårørende til depressionsramte. Åben alle dage fra kl. 19-21 undtagen lørdag.

Anonyme alkoholikere – telefon 70 101 224
Telefonrådgivning alle dage mellem 08.00-24.00.

NEFOS, Landsorganisationen - Netværket for selvmordsramte
For den selvmordsramte: Telefon: 78 47 21 50 i dagtimer.
For pårørende (telefon samt fysisk rådgivning): 63 12 12 26

Kontaktinformation

Navn: Maja Bjerg

E-mail: skjbeboerraadgiver@kollegiekontoret.dk

Telefon nummer: 51 71 83 94

Kontoradresse: Spobjergvej 50A (under opgang 50)

 

Jeg er på kontoret mandag - torsdag. 

Hvem skal du kontakte?

Har du spørgsmål som omhandler dit lejemål, opsigelse, intern flytning mm. så skal du kontakte kollegiekontoret

Har du spørgsmål vedr. møbler, ind-og udflytningscheck, mangellister eller hvis noget er gået i stykker på dit værelse eller fællesrum, så skal du kontakte varmemestrene