Hvis du har glemt eller tabt din nøgle, kan du blive låst ind af varmemesteren. På hverdage inden for normal arbejdstid er dette en gratis service. Du skal blot henvende dig til en af de ansatte eller varmemesteren selv.
Efter arbejdstids ophør skal du kontakte vagthavende. Foran varmemesterboligen er der ophængt en særlig vagtplan med kontakt nr. Du skal ringe til den af de ansatte, der har vagten.
Indlåsning efter normal arbejdstid og i weekender sker mod et gebyr, hvis størrelse fremgår af vagtplanen på varmemesterboligen.
|
Det er kun beboere, der er nævnt på lejekontrakten eller fremlejekontrakten, der kan blive låst ind i det pågældende lejemål.