Forbrugerrådet har nu samlet 36 af de bedste indslag i kollegiekogeriets kogebog. Skjoldhøjkollegiets indsats er vel værdsat og alle 4 opskrifter er kommet med. Fænomenalt!
Kollegiekogeri 2010 er overstået for denne gang, og tillykke til MadØrerne fra Falkonér Kollegiet i Tjøwenhavn. Må de tage fem kilo på grundet den gode mad lavet af Brødrene Price og svede de næste tre måneder i motionscenteret for at smide selvsamme kilo.
Ros til deltagerne fra vores allesammens betonkollegium:
Håber det var sjovt at være med, og alle andre kan jo efterprøve retterne eller om ikke andet have fået lyst til at hyggekokkere rundt omkring på opgangene. Det var vist dét, der var meningen med projektet, selv om ingen vist helt forstod reglerne.
(Hvis vi har glemt et deltagerhold, så sig endelig til, så det kan blive tilføjet listen.)
Update II: Check this out!
Tjøwenhavner: "Det må alt andet lige være utroligt dyrt at få kørt alle de varer, de nu skal bruge, helt derud på landet"
Ja, nemlig ja. Grøntsager og kød bliver lavet i køledisken i Irma. Tsk, tsk. Vi må have fat i Frank J. og fortælle ham, han skal afsætte nogle flere penge til folkeskolerne i hovedstadsområdet, for den er da hieellt gal"
Update: Gik du glip af Marie og Maiken, der på smukkeste vis representede West Side Cooking Skjoldhøjstyle i kamp mod en flok Tjøwenhavnere i Aftenshowet, så synes vi, du skal se det her. Især skal fremhæves Maries historie om chiliskyen, der nær havde aflivet en hel opgang. Og jeg har lært, at man skal præsentere en fisk med stegesiden opad.
Skjoldhøjkollegiet deltager i årets Kollegiekogeri, og førstepræmien i konkurrencen er et besøg af Brødrene Price, der vil lave lækker mad til 25 personer. Andenpræmien er en kurv med gode råvarer til en værdi af 5000,- kr. Tredjepræmien er en kurv med gode råvarer til en værdi af 2500,- kr.
Reglerne er simple og findes i grundform her.
Yderligere information, baggrunden for konkurrencen og beskrivelse af alle præmier med mere findes i pressemeddelelsen og på kollegiekogeriets hjemmeside.
Husk at tilmelde dig/stemme på facebook.com/kollegiekogeri, hvis du gerne vil være med/give dit besyv med.