Overordnet
Skjoldhøjkollegiet er et selvejende kollegie og styres af et valgt beboerråd på ni personer, der alle skal være bosidende på kollegiet. Over dette står beboermødet, som er kollegiets fælles myndighed. Her træffes der to gange om året, november og marts, beslutninger via direkte demokrati (alle fremmødte beboere har tale- og stemmeret til dette møde), og her informerer beboerrådet om deres gøren og laden. Husorden og vedtægter debatteres og bringes til afstemning på beboermøder.
Kollegiets overordnede linje håndteres af bestyrelsen, som består af repræsentanter fra Kommunen, studiestederne samt Beboerrådet. Det er her at budgetter, regnskaber og store beslutninger (antal og fordeling af udvekslingsstuderende, rengøringsordning og dets lige) debatteres og bringes til afstemning.
I det daglige
I det daglige ledes kollegiet af vores egen herboende Varmemester og dennes medarbejdere. De står for dagligdagens gøremål og holder øje med vores rengøringsordning, tjekker ind- og udflytninger, hyrer håndværkere til reperationer, bestyrer vores egen plads til storskrald, passer de grønne områder og meget mere.
Dit første møde som indflytter med Skjoldhøjkollegiets ledelse vil være med vores varmemester og/eller hans medarbejdere. De står for det praktiske og alle praktiske spørgsmål bedes rettes til dem.
Kig under menupunktet "Varmemester" for mere info.
Kollegiekontoret | |
Som administrator af vores lejemål kan de svare på det praktiske omkring lejekontrakter, ledige boliger og lignende formelle forhold. | |
Varmemester | |
Vores varmemestre tager sag af den praksiske forretning i dagligdagen på kollegiet, herunder omkring ind og udflytning med nøgler og flyttesyn samt problemer med boligen. Se evt. også beboermappen for mere information. | |
Beboerrådet | |
Varetager beboernes interesser i forhold til den ret til indflydelse vi har på vores selvejende kollegie. Tager sig af generelle problemstillinger og søger at gennemføre de forbedringer der skal til for at vi alle bliver glade for at bo her. | |
Beboerrådgiveren | |
Når problemerne i dagligdagen bare bliver for meget er det her du kan få hjælp til stort og småt. Beboerrådgiveren hjælper med alt fra dine personlige problemer, problemer på studiet, su til knas på opgangene og meget meget andet. | |
Webmasteren | |
Hvis har du irriteret dig over stave/grammatikfejl og udført en 2 siders rapport med rettelser, forslag til forbedringer af artikler, deciderede fejl, forslag til nye artikler, ønske om at hjælpe med at skrive nyt indhold eller bare anden ris/ros til siden. | |