Der var mange store visioner bag byggeriet af kollegiet, da det blev planlagt i slutningen af 1960'erne. At kollegiet blev bygget så langt væk fra Århus centrum, hænger sammen med kommunens modvilje mod udgifter til boligsikring. Århus kommune var ikke interesseret i et stort kollegiebyggeri. I stedet lykkedes det at overtale den lille Brabrand-Årslev Kommune til at lægge jord til. Ironisk nok blev Brabrand-Årslev året efter lagt sammen med Århus Kommune i forbindelse med kommunalreformen i 1972.

Arkitetkttegnet fællesskab
Kollegiets arkitekt, Knud Friis fra arkitektfirmaet Friis og Molkte, gjorde sig mange tanker om kollegiets udforming. Ideen var at bryde med alt der tidligere var set i kollegiebyggeri. Friis ville skabe et 'hierarki af fællesskaber,' hvor beboerne på opgangene kunne leve sammen som en stor familie. Samtidig skulle der være plads til individualister, der hellere ville bo i lejligheder, og børnefamilier i større lejligheder der blev opbygget som små rækkehuse.

Bygningerne skulle have et ensartet design, men skulle samtidig rumme mange forskellige boformer. Værelserne skulle vende ud mod grønne områder, mens fællesrum og køkkener blev orienteret mod gyderne.I gyderne, på pladser og omkring vaskerier, hobbyrum og møderum skulle der være et blomstrende fællesskab. På centerpladsen skulle man have et fællesskab omkring brugs, bar og cafeteria.

Kollegiet blev indviet i 1973, hvor ca. en tredjedel var bygget færdigt.

Knud Friis har senere erkendt, at han ikke tog højde for, at al aktivitet på kollegiet foregik om morgenen og om aftenen. Han har beklaget at gyderne blev så lange, og ærgrede sig over, at der ikke blev plantet træer i gyderne fra starten, fordi det efter hans mening havde ændret miljøet totalt. De nuværende træer blev plantet på initiativ af beboergruppen Skønhøj.

Beton blev valgt som byggemateriale, fordi det var billigt. Betonfladerne blev støbt på stedet. Men der blev sjusket med byggeriet, og mellem 1987 og 1989 måtte kollegiet igennem en større betonrenovering. Også dårlig tagpapbelægning på tagene har været et problem, og måtte udbedres i 1981.

Aktionernes kollegium
Kollegiet er kendt for nogle langvarige huslejeaktioner i 70’erne og i begyndelsen af 80’erne, som blev båret frem af en stor gruppe aktive fra Kollegianerrådet,(i dag kendt som beboermødet) og Forretningsudvalget (i dag beboerrådet). De ville ikke acceptere at kollegiets dårlige økonomi skulle ligge beboerne til last.

Kollegiet var kort efter sin færdiggørelse trådt i likvidation, da boligudgifterne havde været højere end forventet. Boligministeren havde derfor indsat en kendt Århus-advokat som administrator i boet og han ønskede at nedbringe kollegiets underskud ved en stor huslejeforhøjelse.

Da kollegianerne besluttede at boykotte huslejestigningen, blev der sat hårdt mod hårdt, og de aktionerende kollegianere blev smidt ud ved politiets hjælp. En ny boligminister, der kom til efter en regeringsomdannelse, fik dog dæmpet urolighederne en smule, men den eneste konkrete indrømmelse, der kom ud af ministeren, var, at huslejestigningen blev udskudt nogle måneder. I dag har antiboykot-loven sat en stopper for de storstilede huslejeaktioner. En eventuel huslejeboykot vil fra de studerendes side kun være af symbolsk betydning, idet huslejen da vil blive trukket fra de studerendes SU. Men kollegiets økonomi er i dag stærkt forbedret, og man forsøger i stedet at samarbejde med de organer, som sammen med kollegiets beboere har indflydelse på Skjoldhøjkollegiets forhold. Derfor opfordres der til, at man sikrer sig indflydelse ved at deltage i beboermøderne eller bliver aktivt medlem af beboerrådet.