Vores brugs - en del af kollegiet

Tilbage i 1973 oprettede kollegianerne Brugsen på kollegiet, og den eksisterer den dag i dag som LokalBrugsen. Den er en af de få resterende medlemsejede brugsforeninger, der er tilbage. Brugsen afholder en årlig generalforsamling i foråret, hvor der er mulighed for at gøre sin mening gældende og blive en del af brugsens bestyrelse. Information omkring generalforsamlingen forefindes i Brugsen.

For at blive medlem af Brugsforeningen skal man betale 200kr. i depositum, hvorefter du begynder at få medlemstilbud og point. Der vil også være mulighed for at bruge dine optjente point i butikken på vareindkøb.

Da LokalBrugsen støtter op om det sociale liv på kollegiet, er blandt Brugsens personale og bestyrelsesmedlemmer til at forefinde på bl.a kollegiets årlige sommerfest og til diverse arrangementer i brugsen. Brugsen støtter hvert år en række arrangementer for at give noget tilbage til kollegianerne.  

Der er mulighed for at bestille pakker via Bring eller GLS, og afhente pakkerne i butikkens åbningstider. Post-danmarks postbox står lige udenfor butikken.

I dag er LokalBrugsen Skjoldhøj vores egen lille lokale brugs, der er tilpasset kollegianere. Den byder bl.a. på rundstykker, kager, brød, frisk frugt og grønt, lune mellemmåltider, i form af pølsehorn og foccacia, frysebokse og køleskabe fyldt med færdigretter, kølerum fyldt med kolde øl, sodavand, juice og diverse alkoholiske sodavand drikke, plus et stort udvalg af tobak, vin og sprut. Der kan findes bland selv-slik og et stort udvalg af chips.

Vores brugs er en del af Coops program omkring reduktion af madspild, derfor har vi i butikken et cafebord med varer til gode priser. Brugsen kører med nogle spot tilbud som skifter fra uge til uge, dette kan eks. være energidrik eller udvalgte specialøl. Der er mulighed for at tilmelde sig en sms service, så man får spot tilbuddene tilsendt på sms, spørg personalet om hvordan du bliver tilmeldt.

Brugsen er den mest lokale indkøbsmulighed, der har åben ALLE ugens dage. Brugsen har åben i ferier, helligdage. Med omkring 2½ lukkedage om året omkring jul og nytår, kan du derfor være sikker på at få handlet til dagen og det du lige står og mangler.